Kirkebygningen

Ny Sogn Kirke er mellem landets største landsbykirker og tillige en af de ejendommeligste.

Kirkens kor og skib har både romanske og unggotiske træk. Den er sikkert opført i midten af det trettende århundrede.

Kirken er senere blevet ombygget. I slutningen af den gotiske periode ca. 1450 blev der tilbygget dobbelte korsarme både mod nord og syd. Da blev den gamle korbue revet ned. Forneden er korsarmene bygget af kvadre, antagelig for en stor del fra kirkeskibets og korets mure, da de spidsbuede åbninger dannedes mellem rummene. Forskellig loftshøjde i kor og skib viser korbuens placering, og man bemærker i murværket bygmesterens smukke løsning med kragsten på overgangen fra det oprindelige kor og kirkeskibe. Korsarmene er opført som kapeller, hver med to krydshvælv i lofterne. I kapellerne kunne nye helgenaltre opstilles, og sysselmanden eller en stormand kunne her få sin begravelse.

Kirken blev ved denne ombygning 49 alen (ca. 31m) lang og 36 alen (ca. 23m) bred. Kapellerne har spidsgavl, som udvendigt er smykket med kors og cirkelrunde blændinger.

Tårnet er blevet bygget i samme periode. Det er 33 alen (ca.21m) højt, har pyramidespir og er også bygget af kvadre og munkesten. Det har bjælkeloft og en lav spidsbuet adgang til kirkerummet. I tårnet er spidsbuede, falsede glamhuller. En vindeltrappe i en muret cylinder i et hjørne af tårnrummet fører op i tårnet. I tårnrummet findes endnu nogle gamle bænke. Spirets vejrfløj har et spejlmonogram, S.A., en svane og årstallet 1745. Kirken har to klokker. Den ældste er af malm, støbt af Hans Siop 1603, mens den anden fra 1883 er af støbejern fra Bochum. Der er to våbenhuse. Det nordre (ved kvindedøren) er bygget først i 1500-tallet, mens det sydlige (ved mandedøren) er yngre. Det nordre er nu ligkapel.

Kirkens indre.

Korets østgavl viser sig efter kirkens restaurering i 1956 igen i al sin skønhed med et fornemt højt unggotisk tredobbelt vindue, der slankt og elegant hæver sig næsten til det indvendige bjælkeloft. Bemærk halvsøjlerne på baser.

Fattigblokken i koret er fra 1700-tallet og bærer indskriften: Giv efter ævne, hvad du kand, og rek de Arme Hjælpens Haand.

I nordre korsarm er anbragt resterne fra sandstensepitafium over Krabbe, en af herregården Søgaard og kirkens tidligere ejere.

I den søndre korsarm skår nu kirkens gamle altertavle. Den fik sin plads her i 1956. Selve altertavlen har fod-og topstykke. Det bærer årstallet 1742 og har i hovedfelterne maleriet af Getsemane, nadveren og korsfæstelsen. Disse malerier blev fundet og fremdraget i 1941. Altertavlen har fra engang i 1800-tallet og indtil da været dækket af mørk egetræsmaling. Malerierne var overmalet som mørkeblå nicher; foran disse var anbragt gipsfigurer, i midterfeltet den korsfæstede Kristus og i tavlens øverste trekant var anbragt en hvid due.

I begge sideskibe findes svære lange bænke af strandede skibsplanker, på kvindesiden uden rygstød. Disse bænke var beregnet til klitboerne. (Hele Holmsland Klit hørte indtil omkring midten af 1800-tallet til henholdsvis Ny og Gammel sogn kirker).

På bænkens gavle afdækkede kirkemaler Ejnar Jensen ved 56.restaureringen smukt malede blomster på mørkeblå bund. De er fra 1750 og præges af rokokoen.

På kirkeskibets nordvæg hænger et epitafium med maleri af sognepræsten J.N.Krag med familie. På epitafiets kant står de belærende ord: Frygt Gud, Gør hver Mand Ret og Skel, Agt ej, hvad Folk vil snakke, du gør dog aldrig i Verden så vel, du gør enhver til takke.1685.

Under pulpituret er opsat en mindetavle over student Joh. Anton Barchman, der i 1700 omkom ved et vådeskud på herregården Søgaard. Ved trappen op til orglet ses en låge, som stammer fra kirkens inventar som det så ud omkring år 1700.

Alterbordet er muret af kvadersten. Herpå er lagt en ny plade af hoburgmarmor. Kirkens krucifiks er fra ca.1500. Alterstagerne er fra midten af 1600-tallet. Den store tunge granitdøbefont er udført i romansk stil.

Prædikestolen er et renæssancearbejde fra ca. 1625 med tynde drejede hjørnesøjler. I felterne var næsten helt forsvundne malerier af de kristne dyder: Tro, Håb og Kærlighed, Retfærdighed, og Forsigtighed, Frimodighed og sparsommelighed.

Orgelpulpituret er fra 1665 og har maleriet af apostlene, malet ca. 1750. På Bartholomæus` kniv (den han efter legenden blev flået med!) er der et fabriksmærke. Der står sammenslynget LB. Måske er det malerens initialer. Da de øvrige apostle har ret stereotype ansigter, mens denne apostels ansigt er gjort mere levende, er man ikke utilbøjelig til at mene, at de gamle malere har malet et minde om sig selv, og at han har heddet Bartholomæus. 

Malerierne blev restaureret i efteråret 1987 i forbindelse med opsætningen af kirkens nye orgel. Det er fremstillet af orgelbyggerfirmaet Frobenius, København. Orglet har syv stemmer i et manual og en pedalstemme. Det er i det hele smukt afpasset det store kirkerum.

Døren til det sydlige våbenhus har pudsigt malede engle med skriftbånd fra 1700- tallet.

Kirkegården

Øst for kirkens kor bemærkes ejer af Søgaard Hovedgaard, H P. Ammitzbøll og hustrus ejendommelige gravmonument i form af murere kister. De stammer fra begyndelsen af 1800-tallet.

I nærheden af korets sydøstre hjørne er bevaret en gravplade af metal over en ung kvinde. Det fortælles, af hun døde af kærlighed og kærestesorg, da hun under gudstjenesten inde i kirken hørte præsten lyse til ægteskab mellem hendes trolovede og en anden kvinde.

I en grav ved det østlige stendige gemmes resterne af Anne Marie Seier, Skarnskvinden. Hun døde januar 1733 i barselseng efter i dølgsmål at have født og derefter ombragt sit nyfødte barn og blev begravet på Ny sogn kirkegård. Ved en retssag efter hendes død, bestemte retten i Viborg den 22. april samme år, at hendes jordiske rester skulle optages af rakkeren og nedgraves i en høj uden for kirkegården, og en stage derhos sættes med stenhob omkring 1953 fandtes resterne efter hende under markarbejde, og disse blev igen nedsat i indviet jord. En sen efterkommer af Anne Marie Seiers slægt bekostede siden en gravsten.

Ligeledes nær det østlige dige finder man en række grave for faldne soldater fra 1. og 2. verdenskrig, samt en række søfolk omkommet ved vore kyster.