Pinsedag - Dåb og Ånd

Denne pinsedag er der to små piger, som skal døbes (i Gammel Sogn kirke) og dét vil jeg tage udgangspunkt i, når jeg skal tale om Helligånden. Og Helligånden er, hvad Pinsen handler om. 

Hvad har helligånd med barnedåb at gøre? Jo, når det lille barn er blevet døbt, forkynder præsten – altså jeg – at nu har Gud gjort 3 ting ved barnet: Gud har genfødt barnet ved vand, genfødt barnet ved Hellig Ånd og foræret barnet syndernes forladelse. Og så beder vi om at Gud må beskytte barnet både på vej ind i livet og – en gang – på vej ud. 

SÅ når vi skal forstå, hvad vi taler om i kirken, når vi taler om Helligånd, så kan det måske forklare noget at forstå, at Ånden hænger sammen med to andre ting: Vand og Syndernes forladelse. 

Først er der vandet. På Bibelens tid var der en udbredt teori, om at virkeligheden består af 4 grundstoffer: Ild, luft, vand og jord. Og man diskuterede: hvad der var det vigtigste af disse grundstoffer. Og med dåbens ord, knytter vi til ved dem, der mente at Vandet, var det vigtigste grundstof. 

Mærkeligt nok: når videnskaben i disse år leder efter planeter i verdensrummet med mulighed for liv, er det også Vand, man leder efter, som den vigtigste betingelse for liv, som vi kender det. Selvom vi ved at det ikke er et grundstof, er vand alligevel et af de mest grundlæggende sammensatte stoffer.  

Og det er lige dét: vandet er sammensat, vandet er flydende, vandet er altid i bevægelse og Gud har genfødt os af det sammensatte, flydende og bevægelige element. 

Nogle gange kan et menneske tænke: Hvor er jeg dog sat sammen at så mange modstridende elementer. Og man kan føle sig rastløs, og man ved snart ikke, hvor man skal vende sig hen, og man føler at man er helt forkert på den, fordi det er sådan. Men så kan det måske være en trøst at tænke på, at det jo er sådan Gud vil have det: Gud har skabt dig af og genfødt dig ved et bevægeligt og sammensat element som altid er i bevægelse. Det er netop derved at livet bliver til. Vandet er det livgivende element. Uden vand hersker tørken. 

Og dermed fører dåbens vand over til dåbens gave, som er ”syndernes forladelse”. ”At forlade” … kan I godt høre, at der er bevægelse i det ord. ”Syndernes forladelse” betyder så at synderne bryder op og bevæger sig et andet sted hen. 

Nu er der ikke mange, der bruger ordet synd længere. Men oprindelig betød det, det samme som ”fejl” – og fejl, taler man meget om fejl. Vi har fået os en kultur, hvor der nærmest kan gå sport i at finde fejl – især hos de andre.  

Men – hos mange - især unge – opstår der også en kultur med at finde fejl hos én selv. Det fører til selvbebrejdelser, skam, angst, eller en vrede som bare bliver rettet blindt ud imod alt og alle. Fordi det er så svært at bære mine egne fejl helt alene. Jeg er ikke høj nok, tynd nok, hurtig nok, har nok karakterer eller venner, jeg har ikke gjort nok for at redde klimaet, eller hvalerne eller eller jeg har ligefrem gjort eller sagt noget, som er forkert, dumt, sårende eller eller eller. Systemerne 

Men du skal ikke stå alene med alle dine fejl. Da du blev døbt, fik du en ånd. På de sprog Bibelen er skrevet på, skelnede man oprindelig ikke mellem ordene Ånd og Vind. Og den skam eller skyld eller angst, som dine fejl får dig til at føle – jamen det er som et lag af støv og ånden kan komme som et blæsevejr og blæse det væk – langt langt væk. Bare tro på det! Og ånden kan vaske det væk, som en syndflod, der skyller hen over jorden og tager alt vraggods på din strand med sig. Og efterlade din strand, ren og hvid  

– indtil der igen lægger sig skrald og efterladenskaber. Det er et vilkår. Det er tidens væsen. 

Men dagen er ny, hver eneste morgen. Og dette – at dagen er ny hver eneste morgen, at fejlene ikke skal have lov at låse dig fast, at der er en magt til, der er som et stormvejr, der er som et åndedrag, der er Hellig Ånd – dét er en sandhed som vi kan live på og dø på. Det er en sandhed, som, hvis vi tror på den og håber på den og aldrig giver op, skal sandheden frelse os, forlige os med Gud – han som skabte os og han som samler os engang når tiden er forbi. 

Pinsedagen … det er mindedagen om hvordan vennekredsen omkring Jesus blev ramt og blev løftet og blev befriet fra dét der knuger dem: De sørgede over tabet af deres ven. De var bange for hvad omgivelserne ville tænke. De følte sig dumme fordi de ikke kunne forstå de mange fremmede sprog og begreber som væltede ind over landet. 

Og så kom ånden. Og de oplevede det som et stormvejr, og som ild fra himlen. Og deres modløshed blev til begejstring. Og uroen i deres indre blev som en – som en fred. Og langsomt huskede de, at Jesus havde talt om, at det er sådan det og at det er dét, der skal ske. Og de begyndte at skrive hans ord ned. Og de begyndte at døbe, for at alle skal mærke det. 

Denne pinsedag 2 årtusinder senere, sker det igen. Der er 2 små piger, der bliver døbt og får vandet, og helligånden og syndernes forladelse som gave – for at de kan leve et frit liv, et liv med plads til begejstring og med sans for retfærdighed, sådan som Gud ønskede det da han skabte os i sit billede.  

Og som de små børn får lov til det, skal alle mennesker have lov til: det er dåbens budskab. Det er helligåndens gerning. Det er troens kærne. Glædelig pinse. Amen 

Kontakt os

  • Holmsland Kirker
  • v/ Sognepræst Ole Lange
    Holmsland Præstegård
    Gadegårdsvej 3, Kloster
    6950 Ringkøbing

  • Tlf: 97 33 70 11
  • Email: hokl@km.dk
 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies